For virksomheder

Efteruddannelse

Videregående uddannelser

Praktik er en vigtig del af Syddansk Erhvervsakademis tætte relation til erhvervslivet. Gennem samarbejde med vores studerende får virksomheder adgang til nye kompetencer, friske perspektiver og opdateret viden.

Praktik

Få tilført ny viden til virksomheden med en praktikant. På Syddansk Erhvervsakademi skal alle studerende i praktik, som en del af deres uddannelse. Det er vores erfaring, at samarbejdet skaber værdi for både virksomheden og den studerende. 

Har du ikke haft en praktikant før, vil vi anbefale at læse herunder, men du er også meget velkommen til at kontakte os, vi hjælper dig gerne med at finde en studerende.

ad0d99e72b847672a91a884703ef55c40565a610 (Medium)

Når I overvejer at tage en praktikant, skal I selvfølgelig beslutte hvilke faglige udfordringer I har til praktikanten. Er I i tvivl om opgaverne er passende, er I velkomne til at tage en snak med os.

Den studerende vil automatisk være dækket af virksomhedens arbejdsskadeforsikring (dog ikke enkeltmandsvirksomheder), og der er ingen forpligtelser i form af løn, da vores studerende er berettiget til SU i praktikperioden.

Der vil selvfølgelig være en kort indkøringsperiode, men vores erfaring er, at de fleste studerende derefter er selvkørende. I kan vælge at tage én eller flere studerende i praktik. Praktikperioden er minimum 10 uger, dog undtaget bygningskonstruktøruddannelsen, der har praktik i 20 uger. Praktikken er som udgangspunkt 37 timer/ugen.

Ofte vil den studerende skrive sin afsluttende opgave i relation til praktikopholdet i virksomheden.

Forskellige typer praktik

  • Virksomhedspraktik
    Det mest almindelige praktikforløb er kendetegnet ved, at de studerende i praktikperioden sidder hos jer i virksomheden og deltager i virksomhedens dagligdag.

  • Projektpraktik
    Projektpraktik er kendetegnet ved et projektforløb, hvor din virksomhed samarbejder med én eller flere studerende – eventuelt på tværs af uddannelserne. Det kan være om løsningen af en konkret opgave, som I definerer i fællesskab. Med denne model er der ikke lagt op til, at de studerende nødvendigvis skal være fysisk til stede i virksomheden hver dag. Samarbejdet foregår i form af løbende møder og briefing over mail.

  • International praktik
    Det er vores mål at flere studerende skal have international erfaring under uddannelsen. Vi opfordrer og støtter de studerende, som viser interesse for et praktikophold i udlandet. Vi har samarbejdspartnere flere steder i verden, men er altid på jagt efter nye muligheder. Hvis I som virksomhed har afdelinger eller samarbejdspartnere i udlandet, kan I give vores studerende mulighed for at føre internationale kompetencer på deres CV.

Internationale studerende

Vi har studerende fra mere end 30 nationaliteter, der måske kan bidrage med en ny kulturel eller sproglig viden i din virksomhed.

Praktikperioder

Alle praktikperioder er på minimum 10 uger, på nær praktik for studerende fra bygningskonstruktøruddannelsen, der skal i praktik i 20 uger. Herunder kan du se de uddannelser, der starter praktik fra sommerferien.

Datamatiker

Design og Business

Bygningskonstruktør

Finansbachelor

International handel og markedsføring

Softwareudvikling

Webudvikling

Alle praktikperioder er på minimum 10 uger, på nær praktik for studerende fra bygningskonstruktøruddannelsen, der skal i praktik i 20 uger. Herunder kan du se de uddannelser, der starter praktik fra nytår.

Bygningskonstruktør

Driftsteknolog offshore

Finansøkonom

International handel og markedsføring

Markedsføringsøkonom

Multimediedesigner

Produktionsteknolog

Service- og oplevelsesøkonom

Softwareudvikling

Teknisk manager offshore

Søger du en studerende til praktik, studiejob eller et projekt eller vil du gerne ansatte en nyuddannet?

Gennem vores jobportal hjælper vi gerne med at formidle kontakten mellem dig og vores studerende. På vores jobportal kan du oprette studiejobs, praktikophold eller jobs til nyuddannede.

Husk også, at Syddansk Erhvervsakademi tilbyder flere uddannelser på engelsk. Så har din virksomhed brug for medarbejdere med kendskab til både sprog og kultur i et givent land, er der gode muligheder for at få en medarbejder med både ny viden og kulturelle kompetencer.

Er du i tvivl, er du selvfølgelig også velkommen til at kontakte os.

Har du spørgsmål?

Jepser ottosen Jesper Ottosen Praktik- og karrierekonsulent T: +45 41 77 57 21
peter shcroll Peter Schroll Lektor & studie- og praktikvejleder T: +45 41 77 57 94