Markedsføringsøkonom
ErhvervsakademiuddannelseUddannelsen Markedsføringsøkonom giver dig en bred viden om en virksomheds mange arbejdsfunktioner med hovedvægt på markedsføring.
Du får en god basal viden om økonomiske, juridiske, organisatoriske, kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske forhold, der klæder dig på til at kunne arbejde praktisk og systematisk med markedsføring. Det gør dig til en attraktiv medspiller og en værdsat planlægger af virksomheders markedsføringsaktiviteter både i Danmark og internationalt.
På uddannelsen lærer du om alle de faktorer, der påvirker en salgssituation, blandt andet internationale handelsforhold, kommunikation mellem sælger og kunde, økonomistyring og erhvervsret.
Undervejs i uddannelsen vil du møde virksomheder gennem cases, virksomhedsbesøg og praktik.
Mød de studerende
Maja læser til markedsføringsøkonomUddannelsen til markedsføringsøkonom er en 2-årig videregående uddannelse, fordelt på fire semestre. Uddannelsen består af fem kerneområder, og derudover indeholder uddannelsen valgfag, praktikforløb samt et afsluttende eksamensprojekt.
Uddannelsen er inddelt i følgende kerneområder:
- International markedsføring
- Økonomi
- Salg og Markedskommunikation
- Erhvervsret
- Organisation og Supply Chain Management
Pædagogiske værdier
PRAKTIK
På dit 4. semester skal du i praktik. Du bestemmer selv om praktikken skal være i en virksomhed i Danmark eller i udlandet.
UDLANDSOPHOLD
På Syddansk Erhvervsakademi har du mulighed for at komme til udlandet som en del af din uddannelse. Du kan både vælge at tage et semester i udlandet eller tage din praktik i udlandet. Læs mere her.
1. semester
International Markedsføring (13 ECTS)
Økonomi (6 ECTS)
Organisation og SCM (8 ECTS)
Erhvervsret (3 ECTS)
2 semester
International Markedsføring (8 ECTS)
Økonomi (9 ECTS)
Organisation og SCM (2 ECTS)
Erhvervsret (2 ECTS)
Salg og Markedskommunikation (9 ECTS)
3 semester
International Markedsføring (5 ECTS)
Økonomi (5 ECTS)
Valgfag (20 ECTS)
4 semester
Praktik (15 ECTS)
Afsluttende projekt (15 ECTS)
Studieordninger
- Markedsføringsøkonom 2015, Nr. 1
- Markedsføringsøkonom 2015, Nr. 2
- Markedsføringsøkonom 2015, Nr. 1
- Marketing Management 2016, Nr. 1
- Markedsføringsøkonom 2017, Nr. 1
- Marketing Management 2017, Nr. 1
- Markedsføringsøkonom 2018, Nr. 1
- Marketing Management 2018, Nr. 1
- Markedsføringsøkonom 2019, Nr. 1
- Marketing Management 2019, Nr. 1
- Markedsføringsøkonom 2020, Nr. 1
- Marketing Management 2020, Nr. 1
- Markedsføringsøkonom 2021, Nr. 1
- Marketing Management 2021, Nr. 1
- Markedsføringsøkonom 2022, Nr. 1
- Markedsføringsøkonom 2023, Nr. 1
- 2024, Nr. 1 Rettelsesblad til studieordning
- Markedsføringsøkonom valgfag på tværs Esbjerg 2024, Nr. 1
- Markedsføringsøkonom valgfag på tværs Sønderborg 2024, Nr. 1
- Markedsføringsøkonom 2024, Nr. 1
- Markedsføringsøkonom 2025, Nr. 1
- Valgfag på tværs Markedsføringsøkonom Esbjerg 2025, Nr. 1
- Valgfag på tværs Markedsføringsøkonom Sønderborg 2025, Nr. 1
Adgangskrav
Du skal have én af følgende uddannelser for at søge om optagelse:
- STX, HF, HHX, HTX, EUX eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF) – alle med Engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B
- Erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed – samt Engelsk C og enten matematik B, virksomhedsøkonomi B eller erhvervsøkonomi B
Bemærk at de specifikke adgangskrav skal være bestået.
Kvote 1
Du skal søge via kvote 1, hvis du har en gymnasial eksamen.
Ansøgningsfristen i kvote 1 er 5. juli kl. 12.00.
Kvote 2
Du skal søge via kvote 2, hvis du har et andet adgangsgrundlag end en gymnasial eksamen.
Ansøgningsfristen i kvote 2 er 15. marts kl. 12.00.
JOBMULIGHEDER
Markedsføringsøkonomuddannelsen kvalificerer dig til en række forskellige jobs inden for markedsføring, salg eller indkøb, afhængig af din interesse.
Du kan både blive ansat i større og mindre virksomheder som markedsføringsøkonom. I mindre virksomheder vil du typisk varetage hele paletten inden for markedsføring, mens du i større virksomheder typisk vil have et specialeområde.
Du vil for eksempel kunne få job som:
- Markedsføringskoordinator
- Marketingassistent
- Eksportassistent
- Reklamekonsulent
- Salgsassistent
- Indkøbsassistent
VIDEREUDDANNELSE
Med en uddannelse som markedsføringsøkonom vil du kunne søge optagelse på flere forskellige videregående uddannelser, blandt andet:
- Mulighed for et-årige overbygningsuddannelser efter 2 års erhvervserfaring
- Du har også mulighed for at søge ind på andre videregående uddannelser med merit
Læs herunder historier om, hvor vores studerende på markedsføringsøkonom-uddannelsen har været i praktik eller fået job:
Fra lagerdreng til markedsføringsansvarlig i samme virksomhed
Maria har en passion for kommunikation
Sofie ville hurtigt ud i erhvervslivet
Fra butikschef i København til Sales & Marketing Manager i Varde
SEA tilbyder god blanding af teori og praksis
Frederik drømmer om at drive egen virksomhed
Fra markedsføringsøkonom i Sønderborg til Atea i København
Pernilles praktikprojekt skal ud til hele verden
Markedsføringsøkonom med passion for digital marketing
Markedsføringsøkonom – en uddannelse med mange muligheder
Uddannet med fantastisk praktikophold i bagagen
Markedsføringsøkonom blev prisvinder i e-handel
Fra praktikant til Country Manager
SU
Studerende på markedsføringsøkonomuddannelsen er berettiget til SU. Når du er blevet optaget på uddannelsen, kan du søge SU, men du skal være opmærksom på, at du tidligst kan søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra.
Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august. Du er først SU-berettiget til en måned på en uddannelse, når man starter før den 20. i måneden. Dvs. starter du på en uddannelse den 21. august og derefter, så er du først SU-berettiget til SU fra september måned.