Markedsføringsøkonom - online

Erhvervsakademiuddannelse
Varighed 2 år
Økonomi SU
Studiestart Januar August
Lokationer Online
Sprog Dansk
Næste ansøgningsfrist 5. jul 2026 - Kvote 1 15. mar 2026 - Kvote 2

Uddannelsen som markedsføringsøkonom giver dig en bred viden om en virksomheds mange arbejdsfunktioner med hovedvægt på markedsføring.

Du får en god basal viden om økonomiske, juridiske, organisatoriske, kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske forhold, der klæder dig på til at kunne arbejde praktisk og systematisk med markedsføring. Det gør dig til en attraktiv medspiller og en værdsat planlægger af virksomheders markedsføringsaktiviteter både i Danmark og internationalt.

På uddannelsen lærer du om alle de faktorer, der påvirker en salgssituation, blandt andet internationale handelsforhold, kommunikation mellem sælger og kunde, økonomistyring og erhvervsret.

Undervejs i uddannelsen vil du møde virksomheder gennem cases, online virksomhedsbesøg og praktik.

Mød de studerende

Emilie læser markedsføringsøkonom online hos SEA

Specielt for den fleksible onlinebaserede Markedsføringsøkonom

På Syddansk Erhvervsakademi har du nu mulighed for at tage din markedsføringsøkonomuddannelse via en fleksibel og primært onlinebaseret model.

Kravene er de samme som ved den klasserumsbaserede markedsføringsøkonom, og er således stadig en fuldtidsuddannelse, med krav om høj grad af studieaktivitet. Forskellen er bare at du i denne fleksible model kan følge undervisningen fra den geografiske placering, der passer dig bedst, og oftest på de tidspunkter du ønsker.

Vi planlægger et forløb med masser af virksomhedsinddragelse, praksisnære cases, et socialt fællesskab og med engagerede undervisere, der følger din faglige udvikling.

På uddannelsen vil der hver tirsdag være kontakttid med underviserne. Resten af ugen har du selv, og i samarbejde med din studiegruppe, mulighed for at fordybe dig i studiet via cases, opgaver, onlinediskussioner, undervisningsvideoer og anden faglig fordybelse.

Kontakt vores optagelsesteam

Send en email Ring på +45 41 99 12 99
optagelsesteam
Optagelsesinfo og FAQ Hold dig opdateret
Erhvervsakademi Sydvest (Foto: Christer Holte).

International handel & markedsføring

Professionsbachelor

Studiestart August
Lokationer Esbjerg
Salg & Marketing
getty-images-S62iYnpP4v4-unsplash

Finansøkonom

Erhvervsakademiuddannelse

Studiestart August
Lokationer Esbjerg Sønderborg
Finans & Service
design

Service- & Oplevelsesøkonom

Erhvervsakademiuddannelse

Studiestart August
Lokationer Esbjerg Sønderborg
Finans & Service
Erhvervsakademi Sydvest

Markedsføringsøkonom

Erhvervsakademiuddannelse

Studiestart August
Lokationer Esbjerg Sønderborg
Salg & Marketing

Uddannelsen til markedsføringsøkonom er en 2-årig videregående uddannelse, fordelt på fire semestre. Uddannelsen består af fem kerneområder, og derudover indeholder uddannelsen valgfag, praktikforløb samt et afsluttende eksamensprojekt.

Uddannelsen er inddelt i følgende kerneområder:

  • International markedsføring
  • Økonomi
  • Salg og Markedskommunikation
  • Erhvervsret
  • Organisation og Supply Chain Management

 

Du skal læse den fleksible onlinebaserede markedsføringsøkonom hvis du vil have:

  • Fleksibel undervisning
  • Socialt fællesskab
  • Adgang til læring og undervisning 24/7
  • Passe et deltidsjob ved siden af
  • Et studie, der er geografisk fleksibelt
  • Praksisnær undervisning, med real life cases
  • Praktik i uddannelsen
  • Tæt fagligt miljø med underviserne, selv på afstand

Pædagogiske værdier

Klik her for at læse om uddannelsens pædagogiske værdier.

PRAKTIK

På uddannelsen skal du i dit 4. semester i fysisk praktik. Det giver dig muligheden for at kombinere teori og praksis i en virksomhed i et sammenhængende forløb. Du bestemmer selv om praktikken skal være i en virksomhed i Danmark eller i udlandet.

UDLANDSOPHOLD

På Syddansk Erhvervsakademi har du mulighed for at komme til udlandet som en del af din uddannelse. Du kan både vælge at tage et semester i udlandet eller tage din praktik i udlandet. Begge dele som fysiske udlandsophold. Læs mere her.

FLEKSIBEL STUDIETID

På den fleksible onlinebaserede markedsføringsøkonom vil langt den største del af undervisningen foregå som fjernundervisning.

Hver tirsdag er der kontakttid med underviserne. Disse tirsdage kan indeholde live webinarer, såvel som vejledning og gruppepræsentationer mm.

Den resterende undervisning vil foregå som undervisning der selv skal organiseres. F.eks. skal du arbejde med cases i din studiegruppe, samt løse opgaver individuelt. Der vil også blive udarbejdet allerede optagne webinarer du skal se, samt faglitteratur der skal læses.

Det giver en høj grad af fleksibilitet og du kan på den måde planlægge din studietid selvstændigt. Det kræver derfor at du evner at organisere og planlægge din egen studietid. Studietiden svarer til et fuldtidsstudie.

Læringssystemet vil bestå af af Moodlerooms, Zoom og løbende kontakt via mail og online forums på Moodle.

STUDIEGRUPPER

Som studerende på online markedsføringsøkonom vil du blive placeret i en studiegruppe. Formålet er at i skal understøtte hinandens læring, og at skal løse opgaver, og projekter sammen på uddannelsen. I bestemmer selv hvordan arbejdet struktureres.

TEKNISKE KRAV

På online Markedsføringsøkonom kræves der en internetforbindelse med hurtig download og upload-hastighed, samt en stabil forbindelse og et funktionelt kamera.

1 semester

  • International Markedsføring (13 ECTS)

    Økonomi (6 ECTS)

    Organisation og SCM (8 ECTS)

    Erhvervsret (3 ECTS)

2 semester

  • International Markedsføring (8 ECTS)

    Økonomi (9 ECTS)

    Organisation og SCM (2 ECTS)

    Erhvervsret (2 ECTS)

    Salg og Markedskommunikation (9 ECTS)

3 semester

  • International Markedsføring (5 ECTS)

    Økonomi (5 ECTS)

    Valgfag (20 ECTS)

4 semester

  • Praktik (15 ECTS)

    Afsluttende projekt (15 ECTS)

Studieordninger

Adgangskrav

Du skal have én af følgende uddannelser for at søge om optagelse:

  • STX, HF, HHX, HTX, EUX eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF) – alle med Engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B
  • Erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed – samt Engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B

Bemærk at de specifikke adgangskrav skal være bestået.

Bemærk at til vinterstart anvender SEA ikke kvote 1 og/eller 2. I stedet behandles alle ansøgninger samlet. Du skal derfor blot søge rettidigt og opfylde adgangskravene.

Kvote 1

Du skal søge via kvote 1, hvis du har en gymnasial eksamen.

Ansøgningsfristen i kvote 1 er 5. juli kl. 12.00.

Kvote 2

Du skal søge via kvote 2, hvis du har et andet adgangsgrundlag end en gymnasial eksamen.

Ansøgningsfristen i kvote 2 er 15. marts kl. 12.00.

JOBMULIGHEDER

Markedsføringsøkonomuddannelsen kvalificerer dig til en række forskellige jobs inden for markedsføring, salg eller indkøb, afhængig af din interesse.

Du kan både blive ansat i større og mindre virksomheder som markedsføringsøkonom. I mindre virksomheder vil du typisk varetage hele paletten inden for markedsføring, mens du i større virksomheder typisk vil have et specialeområde.

Du vil for eksempel kunne få job som:

  • Markedsføringskoordinator
  • Marketingassistent
  • Eksportassistent
  • Reklamekonsulent
  • Salgsassistent
  • Indkøbsassistent

VIDEREUDDANNELSE

Med en uddannelse som markedsføringsøkonom vil du kunne søge optagelse på flere forskellige videregående uddannelser, blandt andet:

  • Mulighed for et-årige overbygningsuddannelser efter 2 års erhvervserfaring
  • Du har også mulighed for at søge ind på andre videregående uddannelser med merit

SU

Studerende på markedsføringsøkonomuddannelsen er berettiget til SU. Når du er blevet optaget på uddannelsen, kan du søge SU, men du skal være opmærksom på, at du tidligst kan søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra.

Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august. Du er først SU-berettiget til en måned på en uddannelse, når man starter før den 20. i måneden. Dvs. starter du på en uddannelse den 21. august og derefter, så er du først SU-berettiget til SU fra september måned.

 

Ansøg

Du skal søge SU direkte på hjemmesiden www.SU.dk
Vejledning: Har du brug for vejledning i forbindelse med din SU kan du henvende dig til vores SU vejledere på mail.