HF praktik

Syddansk Erhvervsakademi i Esbjerg, Sønderborg og Tønder tilbyder praktik for HF-elever i Syd- og Sønderjylland.

Der kan vælges mellem fire forløb, som bredt dækker over vores 2-2½-årige erhvervsakademi- og 3½-årige professionsbacheloruddannelser, og som giver et billede af, hvordan det er at studere på SEA i Esbjerg, Sønderborg og Tønder.

De fire forløb er:

Praktikken foregår den 5. november 2025 kl. 9.30-14.00, og forløbene styres af undervisere fra uddannelserne. I løbet af dagen vil du få et indblik i uddannelsernes indhold, undervisningsstilen og selv arbejde med praksisnære opgaver.

Tilmelding foregår ved, at din skole sender en mail med samlet antal deltagere på de fire forløb til ksr@s-e-a.dk senest 1. oktober.

Vælg dit forløb

Velkommen til Økonomi, Markedsføring & Service ved Syddansk Erhvervsakademi. Vi er rigtig glade for at få mulighed for at give dig et indblik i, hvad uddannelserne markedsføringsøkonom, service- og oplevelsesøkonom,  finansøkonom og finansbachelor byder på.

I dette forløb skal du arbejde på tværs af fagene fra markedsføringsøkonomservice- og oplevelsesøkonom, finansøkonom samt finansbachelor. Sammen med dine medstuderende skal du udvikle det næste store madoplevelseskoncept til Esbjerg Streetfood.

I løbet af dagen skal du tage udgangspunkt i et ledigt lejemål ved Esbjerg Streetfood og udvikle et nyt koncept, der kan tiltrække gæster og skabe en unik oplevelse. Du skal bruge værktøjer fra markedsføring og oplevelsesøkonomi til at finde ud af, hvordan boden skal se ud, hvilke historier den skal fortælle, og hvordan designet af madboden i sig selv kan blive en oplevelse?

Derudover skal du opstille budgetter og lave økonomiske beregninger, så det kan vurderes, hvor mange kunder jeres koncept skal tiltrække for, at investeringen bliver rentabel.

Du vil få en god og grundig indsigt i vores hverdag og i markedsføringsøkonomservice- og oplevelsesøkonom og finansøkonom, som du kan tage på SEA i Sønderborg. Vi gennemgår uddannelserne, og hvad du kan bruge dem til og blive til i din efterfølgende karriere.

Du vil få mulighed for at møde vores studerende undervejs. Vi laver også nogle praktiske forløb til jer, hvor I kan opleve, hvordan teori og praksis går hånd i hånd.

Du vil kunne nyde vores nye campus og blive budt på frokost og kage om eftermiddagen.

Vi ser meget frem til at byde dig velkommen på det merkantile spor.

Velkommen til Teknologi ved Syddansk Erhvervsakademi. Her vil du i Esbjerg møde et program, som tager udgangspunkt i uddannelsen som produktionsteknolog, men vi kommer også ind på vores andre teknologiuddannelser, hvad de indeholder, og hvilke jobs der er mulighed for efter endt uddannelse.

Vi prøver aktivt via et spil at simulere og optimere en produktion med Lean. Heri vil indgå brug af Leanteknikker som 5S, spildtyper, PUSH- og PULL-begreber, KANBAN, kundetakt, produktionstakt mm.

Vi vil arbejde med begrebet standardisering, hvor vi skal prøve at se, hvor hurtigt og smartest vi kan bygge et hus i legoklodser.

Hvis tiden er til det skal vi prøve at optimere en proces via de syv spildtyper. Det bliver via en videoobservation med efterfølgende analyse.

Du vil her blive klogere på produktionsteknologuddannelse. Vi vil skille en pumpe fra hinanden og undersøge, hvilke dele den består af. Undervejs noterer vi, i hvilken rækkefølge pumpen blev skilt ad, så vi er i stand til at kunne samle den igen.

Vi danner os også overblik over, hvilke processer der skal til for at fremstille delene, og der skal beregnes kostpriser på enkeltdelene. Der vil også være en introduktion til et 3D-tegneprogram, som vi bruger i arbejdet med design, udvikling og konstruktion af maskiner og anlæg.

Til sidst skal der laves en SOP (Standard Operating Procedure), som montøren skal følge for at højne kvaliteten og sikre et ensartet produkt uafhængig af montør.

Velkommen til bygningskonstruktøruddannelsen ved Syddansk Erhvervsakademi.

I vil få noget at vide om hvad forskellen er på bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt og hvad der ellers er af uddannelser, der fører til job i byggeverden.

Bæredygtighed fylder meget i undervisningen, så I vil også prøve at nørde lidt i, hvad man kan gøre ved et parcelhus fra 1970’erne, så det bliver mere bæredygtigt og ikke udleder så meget CO2, som alternativet.

Hvis I tager en computer med, så kan vi prøve at tegne lidt i 3d. Vi har også tid til en rundtur på skolen og er vi heldige, så møder vi nogle undervisere eller studerende, der kan fortælle lidt om hvordan de oplever at studere på SEA, Syddansk Erhvervsakademi i Esbjerg.

Velkommen til It & Medier ved Syddansk Erhvervsakademi. Her vil du få et indblik i, hvad uddannelserne datamatiker og multimediedesigner har at byde på. I Tønder vil det dog kun være datamatiker, du introduceres for.

It og medier er blevet en integreret del af vores hverdag. Vi bruger det dagligt, som f.eks. sociale medier, betalingsløsninger, streaming tjenester, AI mm.

Du vil dagen igennem få mulighed for at arbejde med nogle af de underliggende teknologier, som anvendes i mange systemer og services verden over. Derudover vil du også få en indsigt i uddannelserne til multimediedesigner og datamatiker samt forskellen på dem.

Velkommen til datamatikeruddannelsen i Tønder

Du møder til normal undervisning på datamatikeruddannelsens første semester. Du vil følge undervisningen i “IT and business development”, og der bliver indslag med undervisning i programmering og systemudvikling. Du vil møde underviserne på uddannelsen og høre om, hvad vi laver, og hvad du kan bruge en uddannelse i it til.

It er blevet en del af vores normale hverdag. Især har mobilen påvirket, hvor ubevidst brugen af it er blevet. I dette forløb vil vi se på hvordan man udvikler apps og viser nogle af de utallige sensorer en moderne mobil har at byde på. Vi vil også gennemgå uddannelsen og de fagelementer der indgår i den, samt hvilke stillinger en datamatiker normalt bestrider. Derudover vil også være mulighed for at følge undervisningen i en 1. eller 3. semester klasse.

Multimediedesigneruddannelsen vil give dig en grundig gennemgang af uddannelsen og små praktiske øvelser inden for udvikling af brugerinterface og app-udvikling. Du vil også møde nuværende studerende.