Driftsteknolog offshore
ErhvervsakademiuddannelseUddannelsen driftsteknolog offshore er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse, der som det eneste sted i landet bliver udbudt på Syddansk Erhvervsakademi i Esbjerg.
På uddannelsen får du mulighed for at kombinere en teoretisk og praktisk viden om maskin-, energi- og procestekniske anlæg med en overordnet viden om blandt andet kvalitetsstyring, økonomi og miljøforhold. På uddannelsen er der særlig fokus på den grønne omstilling, bæredygtighed, vedvarende energi og energioptimering. Du bliver derfor klædt på til at gå styrket ind i en karriere inden for offshore, olie, gas og vindsektoren.
Uddannelsen til driftsteknolog offshore er en 2-årig videregående uddannelse, der er fordelt på fire semestre. Uddannelsen er opbygget over en fælles del samt speciale del. Herudover er der et praktikforløb og et afsluttende eksamensprojekt.
Fælles emneområder:
- Alment: differentieret, naturfag, matematik, engelsk, it, fysik og kemi
- Virksomheden: erhvervsøkonomi, projektarbejde, organisation, arbejdsmiljø, kvalitetsstyring
- Automation og procesanalyse
- El-teknologi: jævnstrøm, vekselstrøm, elektriske maskiner
- Maskinteknologi: hydraulik, motorer, gasturbiner, kedler, dampturbiner, materialelære, vedligehold
Undervisningen er primært gruppearbejde og projektbaseret i samarbejde med virksomheder.
PRAKTIK
På dit 4. semester skal du i praktik. Du bestemmer selv om praktikken skal være i en virksomhed i Danmark eller i udlandet.
UDLANDSOPHOLD
På Syddansk Erhvervsakademi har du mulighed for at komme til udlandet som en del af din uddannelse. Du kan både vælge at tage et semester i udlandet eller tage din praktik i udlandet. Læs mere her.
Studieordninger
Adgangskrav
Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse:
- STX, HF, HHX, HTX, EUX eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF) – alle med matematik C
- En af erhvervsuddannelserne:
- Automatik- og procesuddannelsen (specialer og trin 2)
- Beslagsmed
- Boligmonteringsuddannelsen
- Bygningssnedker
- Bådmekaniker
- Cnc-tekniker
- Cykel- og motorcykelmekaniker (trin 1 knallertmekaniker, trin 2 cykelmekaniker og trin 2 motorcykelmekaniker)
- Elektrikeruddannelsen (med specialer)
- Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
- Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen (med specialer og trin 2)
- Finmekanikeruddannelsen (speciale finmekaniker eller våbenmekaniker)
- Flymekaniker
- Industriteknikeruddannelsen (med specialer)
- Karrosseriuddannelsen (med specialer)
- Køletekniker (trin 2)
- Lastvognsmekaniker (trin 2)
- Maritime håndværksfag med specialet Bådbygger
- Mekaniker (trin 2)
- Metalsmed (med specialer)
- Maskinsnedker
- Møbelsnedker og orgelbygger
- Ortopædist
- Personvognsmekaniker (trin 2)
- Procesoperatør (trin 2)
- Skibsmekaniker (med specialer eller trin 2)
- Skibsmontør (trin 2)
- Skibstekniker (trin 2)
- Skorstensfejer (trin 2)
- Smed (med specialer)
- Snedker (med specialer)
- Støberitekniker (med specialer)
- Teknisk designer
- Vvs-energiuddannelsen
- Vvs-uddannelsen
- Værktøjsuddannelsen (med specialer)
- Anden erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed – samt matematik C og engelsk C
- Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
Bemærk at de specifikke adgangskrav skal være bestået.
Kvote 1
Du skal søge via kvote 1, hvis du har en gymnasial eksamen.
Ansøgningsfristen i kvote 1 er 5. juli kl. 12.00.
Kvote 2
Du skal søge via kvote 2, hvis du har et andet adgangsgrundlag end en gymnasial eksamen.
Bemærk: Alle, der opfylder adgangskravene, bliver optaget på uddannelsen. Du kan derfor ansøge helt frem til 5. juli kl. 12.00.
Ansøgningsfristen i kvote 2 er 15. marts kl. 12.00.
Uddannelsen til driftsteknolog offshore kvalificerer dig til job i forbindelse med drift og vedligeholdelse af tekniske anlæg og installationer i offshore og energibranchen og i industrien.
VIDEREUDDANNELSE
Du kan derefter tage overbygningen Teknisk Manager Offshore, som er en professionsbachelor, der varer to år. Her bliver du uddannet til at varetage ledelsesopgaver inden for personale, miljø og sikkerhed både offshore og onshore.
Læs herunder historier om, hvor vores studerende på driftsteknolog-uddannelsen har været i praktik og fået job:
SU
Studerende på uddannelsen Driftsteknolog Offshore er berettiget til SU. Når du er blevet optaget på uddannelsen, kan du søge SU, men du skal være opmærksom på, at du tidligst kan søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra.
Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august. Du er først SU-berettiget til en måned på en uddannelse, når man starter før den 20. i måneden. Dvs. starter du på en uddannelse den 21. august og derefter, så er du først SU-berettiget til SU fra september måned.