Finansbachelor

Professionsbachelor
Varighed 3¼ år
Økonomi SU
Studiestart August
Lokationer Esbjerg
Sprog Dansk
Næste ansøgningsfrist 5. jul 2026 - Kvote 1 15. mar 2026 - Kvote 2

Med finansbacheloruddannelsen får du kendskab og viden om økonomiske og juridiske emner som fx samfunds- og privatøkonomi samt erhvervsjura samt salg og kunderådgivning.

Du lærer at arbejde kundeorienteret og analytisk og hvordan man kommunikerer og præsenterer sine løsningsforslag bedst muligt med udgangspunkt i kundernes ønsker og behov, ligesom du lærer at anvende branchens beregningsredskaber og it-værktøjer.

Du kan blandt andet arbejde i banker, finansieringsselskaber, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, revisionsfirmaer eller som ejendomsmægler og ejendomsadministrator.

 

 

Optagelsesinfo og FAQ Hold dig opdateret

Kontakt vores optagelsesteam

Send en email Ring på +45 41 99 12 99
optagelsesteam

Mød de studerende:

Jesper har læst finansbachelor og arbejder nu i Skjern Bank

Finansbacheloruddannelsen er en 3¼-årig videregående uddannelse fordelt på 6½ semestre. Uddannelsen består af en obligatorisk del, valgdel, praktik på 5. semester samt dit afsluttende bachelorprojekt.

Uddannelsen er inddelt i følgende fagområder:

  • Økonomi
  • Erhvervs- og finansjura
  • Kommunikation, salg og rådgivning
  • Forretningsforståelse og -udvikling

STUDIERETNING

Fra 4. semester får du mulighed for at tone finansbacheloruddannelsen med en studieretning, som udvikler dine færdigheder inden for den retning, hvor du ønsker at gøre karriere. Du kan vælge mellem følgende studieretninger:

  • Ejendomshandel
  • Ejendomsadministration
  • Finansielle forretninger
  • Eksternt regnskab/strategisk økonomistyring
  • Forsikring og pension

 

Ud over overstående fagområder omfatter finansbachelor-uddannelsen valgfag samt det afsluttende bachelorprojekt.

Pædagogiske værdier

Klik her for at læse om uddannelsens pædagogiske værdier.

PRAKTIK

På dit 5. semester skal du i praktik. Du bestemmer selv om praktikken skal være i en virksomhed i Danmark eller i udlandet.

UDLANDSOPHOLD

På Syddansk Erhvervsakademi har du mulighed for at komme til udlandet som en del af din uddannelse. Du kan både vælge at tage et semester i udlandet eller tage din praktik i udlandet. Læs mere her.

Studieordninger

ADGANGSKRAV

Du skal have én af følgende uddannelser for at søge om optagelse:

  • STX, HF, HHX, HTX, EUX eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF) – alle med engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B
  • En af nedenstående relevante erhvervsuddannelser – samt engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B
    • Finansuddannelsen
    • Handelsuddannelsen
    • Kontoruddannelsen
    • IT-Supporter

Bemærk at de specifikke adgangskrav skal være bestået.

KVOTE 1

Du skal søge via kvote 1, hvis du har en gymnasial eksamen.

Ansøgningsfristen i kvote 1 er 5. juli kl. 12.00.

KVOTE 2

Du skal søge via kvote 2, hvis du har et andet adgangsgrundlag end en gymnasial eksamen.

Ansøgningsfristen i kvote 2 er 15. marts kl. 12.00.

JOBMULIGHEDER

Finansbachelor uddannelsen kvalificerer dig til en række jobmuligheder i forskellige typer af finansielle virksomheder, som banker, finansieringsselskaber, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, ejendomshandlere, revisionsfirmaer og lignende.

 

VIDEREUDDANNELSE

Med en finansbachelor har du en række muligheder for videreuddannelse. Du har adgang til fx en kandidatuddannelse i samfundsvidenskabelig jura og flere diplom- eller masteruddannelser.

SU

Studerende på finansbachelor-uddannelsen er berettiget til SU. Når du er blevet optaget på uddannelsen, kan du søge SU, men du skal være opmærksom på, at du tidligst kan søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra.

Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august. Du er først SU-berettiget til en måned på en uddannelse, når man starter før den 20. i måneden. Dvs. starter du på en uddannelse den 21. august og derefter, så er du først SU-berettiget til SU fra september måned.

ANSØG

Du skal søge SU direkte på hjemmesiden www.SU.dk
Har du brug for vejledning i forbindelse med din SU kan du henvende dig til vores SU vejledere på mail.