Hvad er transfer?
Når man investerer i efteruddannelse, er målet ikke bare ny viden – det er, at den bliver brugt i praksis. Det er dét, vi kalder transfer: At læring flytter sig fra undervisningslokalet og ud i virkeligheden, hvor den skaber værdi og forandring.
Transfer handler om at sikre, at:
-
Deltageren forstår og husker det lærte
-
Læringen omsættes til konkrete handlinger
-
Det nye faktisk bliver brugt i det daglige arbejde
Og det sker ikke af sig selv. Derfor arbejder vi hos Smart Academy systematisk med transfer – før, under og efter undervisningen.
Sådan arbejder vi med transfer
På virksomhedshold starter vi ofte med et online kickoff, hvor deltagerne bliver introduceret til både indhold og rammer. Efterfølgende sender vi et transferskema, som deltageren udfylder sammen med sin nærmeste leder.
Her bliver de enige om:
-
Hvad deltageren skal have fokus på
-
Hvordan det lærte skal afprøves i praksis
-
Hvordan de følger op på læring og effekt
Det giver retning, styrker ejerskabet – og skaber motivation.
Vores undervisere inddrager cases, opgaver og eksempler fra deltagernes virkelighed. Deltagerne arbejder aktivt med egne problemstillinger, så undervisningen føles meningsfuld og relevant.
Det gør det nemmere at overføre det lærte – med det samme.
Når forløbet er afsluttet, opfordrer vi deltager og leder til at genbesøge transferskemaet:
-
Hvad lykkedes?
-
Hvad skal fastholdes?
-
Er der behov for opfølgning?
Det hjælper med at fastholde effekten – og få læringen til at leve i hverdagen.
Hvorfor betyder transfer noget?
Deltageren føler sig set, støttet og udfordret
Virksomheden mærker hurtigere effekt og bedre forankring
Arbejdet med transfer understøtter en meningsfuld læring, som kan omsættes i praksis
Hos SEA Efteruddannelser ved vi, at god efteruddannelse ikke slutter med sidste undervisningsdag. Den begynder dér, hvor læringen skal stå sin prøve: I virkeligheden.