Erhvervsret
Enkeltfag, Akademiniveau
Få styr på reglerne – og beslut med sikker hånd
Jura behøver ikke være tungt og indviklet. På faget Erhvervsret får du overblik over de vigtigste regler, der gælder for handel, aftaler og samarbejde – så du kan agere professionelt og sikkert i din hverdag. Du bliver bedre til at vurdere juridiske situationer og forebygge konflikter – både internt og eksternt.
Praktiske redskaber du kan bruge med det samme
Du lærer at navigere i centrale regler om fx aftaler, køb, markedsføring, ansættelse og virksomhedstyper. Du får indsigt i, hvordan du spotter juridiske faldgruber, beskytter din virksomhed og træffer beslutninger med juridisk tyngde. Og du bliver i stand til at stille de rigtige spørgsmål – også når du samarbejder med jurister.
Det får du ud af faget
- Overblik over erhvervsrettens grundbegreber og centrale regler
- Kendskab til købsaftaler, ansættelser, markedsføring og virksomhedstyper
- Evne til at identificere juridiske problemstillinger i hverdagen
- Redskaber til at deltage i kontraktforhandlinger og forebygge tvister
- Tryghed i at træffe beslutninger, der holder juridisk
For dig der vil lede med indsigt og ansvar
Faget er til dig, der har ansvar – eller er på vej til at få det – for aftaler, medarbejdere eller samarbejde. Du behøver ikke være jurist, men du får redskaber til at forstå og bruge juraen aktivt i din rolle. Det gør dig bedre rustet til at tage ansvar og navigere trygt i det professionelle landskab.
Brug for hjælp?
Faget Erhvervsret består af 8 dage og giver 10 ECTS-point. Det kan tages som en del af en fuld akademiuddannelse eller som et enkeltstående fag. Faget indgår i Akademiuddannelsen i Salg & Markedsføring og giver dig praksisnære værktøjer, som du kan bruge direkte i dit arbejdsliv.
Uddannelsen retter sig mod dig der i forvejen har en uddannelse, har været på arbejdsmarkedet i minimum 2 år, og gerne vil have en videregående uddannelse eller specialisere dig indenfor et særligt område – uden at skulle sige dit arbejde op.
For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du opfylde én af følgende betingelser:
- En relevant erhvervsuddannelse
- En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
- En gymnasial uddannelse
- En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående
Suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring, som du har fået sideløbende med, eller efter, endt adgangsgivende eksamen
Akademi- og diplommoduler er i høj kurs på arbejdsmarkedet, og medarbejdere med en akademi- eller diplomuddannelse er eftertragtede. Derfor kan du søge om økonomisk tilskud til vores uddannelser. Mange kan søge en eller anden form for tilskud til uddannelse. Men ikke alle er klar over det. Derfor har vi samlet de vigtigste oplysninger, så du ikke risikerer at overse denne mulighed.