Marketingplanlægning og -forhandling
Enkeltfag, Akademiniveau
Få din plan til at virke – og lær at forhandle den i mål
Vil du lære at lægge en effektiv marketingplan og få den gennemført i praksis? På faget Marketingsplanlægning og -forhandling lærer du at kombinere strategi med konkrete indsatser og budgetter. Du får værktøjer til at planlægge marketingaktiviteter, kommunikere tydeligt og forhandle med både kunder og samarbejdspartnere.
Praktiske redskaber du kan bruge med det samme
Du lærer at arbejde med marketingmixet – fra planlægning og mål til valg af kanaler og opfølgning. Du får metoder til at udvikle og tilpasse kampagner, skabe en sammenhængende kunderejse og navigere i både online og offline kontaktpunkter. Derudover træner du forhandlingsteknik og får indsigt i kulturforskelle og relevant jura, så du står stærkt – også i komplekse situationer.
Det får du ud af faget
- Overblik over marketingplanlægning – fra idé til implementering
- Værktøjer til at tilpasse budskaber og kampagner til målgrupper og kanaler
- Træning i at forhandle med blik for både relationer og resultater
- Forståelse for kulturelle forskelle i kommunikation og samarbejde
- Kendskab til regler om markedsføring, aftaler og e-handel
For dig der vil have styr på både plan og proces
Faget er til dig, der arbejder med marketing, salg eller kommunikation – og som har brug for at få dine planer ud at leve. Uanset om du sidder med kampagner, kundekontakt eller samarbejde på tværs, får du redskaberne til at skabe sammenhæng og handlekraft i dit arbejde.
Brug for hjælp?
Faget Marketingplanlægning og -forhandling består af 8 dage og giver 10 ECTS-point. Det kan tages som en del af en fuld akademiuddannelse eller som et enkeltstående fag. Faget indgår i Akademiuddannelsen i Salg & Markedsføring og giver dig praksisnære værktøjer, som du kan bruge direkte i dit arbejdsliv.
Uddannelsen retter sig mod dig der i forvejen har en uddannelse, har været på arbejdsmarkedet i minimum 2 år, og gerne vil have en videregående uddannelse eller specialisere dig indenfor et særligt område – uden at skulle sige dit arbejde op.
For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du opfylde én af følgende betingelser:
- En relevant erhvervsuddannelse
- En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
- En gymnasial uddannelse
- En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående
Suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring, som du har fået sideløbende med, eller efter, endt adgangsgivende eksamen
Akademi- og diplommoduler er i høj kurs på arbejdsmarkedet, og medarbejdere med en akademi- eller diplomuddannelse er eftertragtede. Derfor kan du søge om økonomisk tilskud til vores uddannelser. Mange kan søge en eller anden form for tilskud til uddannelse. Men ikke alle er klar over det. Derfor har vi samlet de vigtigste oplysninger, så du ikke risikerer at overse denne mulighed.