Konceptstyring i detailhandlen
Enkeltfag, Akademiniveau
Skab retning med stærke koncepter og få dem til at virke i praksis
Vil du lære at arbejde målrettet med butikkens koncept – og sikre, at det bliver omsat til handling, der kan mærkes hos både kunder og medarbejdere? På dette fag bliver du klædt på til at udvikle og styre koncepter med fokus på resultater, trivsel og kvalitet i driften.
Praktiske redskaber du kan bruge med det samme
Du lærer at analysere butikkens profil og konkurrenceevne – og omsætte virksomhedens strategi til konkrete mål og handlinger i din afdeling. Du arbejder med butiksplanlægning, teknologi og konceptkommunikation, og får indsigt i, hvordan du som leder sikrer sammenhæng mellem vision, økonomi og relationer.
Det får du ud af faget
- Indblik i butikkens koncept, struktur og værdiskabelse
- Evne til at sætte mål for kunder, drift og medarbejdere
- Værktøjer til at implementere og vedligeholde koncepter i praksis
- Forståelse for teknologiens rolle i butiksdriften
- Træning i at lede gennem målstyring og forventningsafstemning
For dig der vil sætte dit præg på butikkens retning
Faget er relevant for dig, der har ansvar for en butik eller afdeling – og som vil styrke din evne til at omsætte strategiske koncepter til konkrete resultater. Du får redskaber til at udvikle og forankre koncepter, der både skaber værdi for forretningen og engagement i teamet.
Brug for hjælp?
Faget består af 8 dage og giver 10 ECTS-point. Det kan tages som en del af en fuld akademiuddannelse eller som et enkeltstående fag. Faget indgår i Akademiuddannelsen i Retail og giver dig praksisnære værktøjer, som du kan bruge direkte i dit arbejdsliv.
Uddannelsen retter sig mod dig der i forvejen har en uddannelse, har været på arbejdsmarkedet i minimum 2 år, og gerne vil have en videregående uddannelse eller specialisere dig indenfor et særligt område – uden at skulle sige dit arbejde op.
For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du opfylde én af følgende betingelser:
- En relevant erhvervsuddannelse
- En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
- En gymnasial uddannelse
- En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående
Suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring, som du har fået sideløbende med, eller efter, endt adgangsgivende eksamen
Akademi- og diplommoduler er i høj kurs på arbejdsmarkedet, og medarbejdere med en akademi- eller diplomuddannelse er eftertragtede. Derfor kan du søge om økonomisk tilskud til vores uddannelser. Mange kan søge en eller anden form for tilskud til uddannelse. Men ikke alle er klar over det. Derfor har vi samlet de vigtigste oplysninger, så du ikke risikerer at overse denne mulighed.