Mark kombinerer håndværk og uddannelse på tegnestuen
“Jeg skulle bare være begyndt på det her noget før.”
Ordene er Mark Vinds og siger alt om, at den 31-årige tidligere tømrer er havnet på den rigtige hylde. Også selvom det egentlig ikke var meningen.
“Da jeg ikke længere var arbejdsdygtig som tømrer på grund af en skade i håndleddet, var jeg klar til at gå rigtig langt for at bevare mit job. Jeg kunne vælge, at få gjort mit håndled stift og måske fortsætte arbejdet, men jeg valgte at søge ind på uddannelsen som bygningskonstruktør på SEA i stedet for. Nu arbejder jeg ikke som tømrer længere – til gengæld kan jeg få lov til at bestemme over dem,” siger han med et lille grin.
Tømreren fik nye værktøjer på SEA
Mark Vind har også stor nytte af sin tømrerbaggrund i arbejdet som bygningskonstruktør på Arkitekttegnestuen Tauman i Ribe.
Men han sprang ud i det, søgte ind på SEA i Esbjerg, og pludselig var han tilbage på skolebænken.
“Det var hårdt,” konstaterer han og fortsætter:
“I hvert fald indtil jeg fik afstemt både mine egne forventninger og forventningerne fra underviserne og akademiet. Men det lykkedes også, og jeg blev rigtig glad for det,” siger han.
Anders Overgaard fik et meget bredere indblik i de byggepladser og -processer, som han havde været en del af i mange år. Og så fik han en masse nye redskaber, som han nu bruger i sin stilling som byggeleder hos virksomheden NemByg i Tjæreborg.
Fantastisk tur til New York
Bygningskonstruktør er en bred uddannelse, men som Mark Vind har oplevet, giver den alligevel de studerende en lang række konkrete færdigheder, som kan bruges ude i virksomhederne bagefter.
Mark Vind roser også sammenholdet blandt de studerende under uddannelsen, selvom han ikke selv dyrkede det voldsomt meget. Det skyldtes først og fremmest, at han også blev far, mens han var i gang med uddannelsen.
“Men den to uger lange studietur til New York fik jeg tid til, og det var en fantastiske oplevelse. Den vil jeg råde alle til at sørge for at komme med på,” siger han.
Om uddannelsen
Bygningskonstruktør-uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, hvor du lærer en byggeproces at kende fra start til slut, så du bliver i stand til at planlægge og koordinere bygge- og anlægsopgaver.
Som bygningskonstruktør kan du få job hos bl.a. arkitekter, rådgivende ingeniørfirmaer og i entreprenørvirksomheder.
Læs mere om uddannelsen og søg ind her.