Campus Sønderborg har Åbent Hus til februar

Klar til en videregående uddannelse? Udforsk dine fremtidsmuligheder ved Syddansk Erhvervsakademi (SEA) lørdag den 21. februar 2026 i Sønderborg.

Erhvervsakademi Sydvest (Foto: Christer Holte).

Syddansk Erhvervsakademi (SEA) i Sønderborg åbner dørene for alle interesserede lørdag d. 21. februar 2026. Kom og oplev en dag fyldt med inspiration og information!

Dato, tid og sted:
Lørdag d. 21. februar kl. 10:00 – 13:00
Syddansk Erhvervsakademi
Alsion Campus Løkken
Løkken 1
6400 Sønderborg

Tilmelding og gæster

Tilmelding er ikke nødvendig. Du skal blot dukke op i tidsrummet, når det passer dig, og tag gerne familie og venner med, så de også kan være med til at støtte dig i din uddannelsesbeslutning.

Vi glæder os til at møde dig!

Hvad kan du forvente:

  1. Individuel studie- og karrierevejledning:
    Vores vejleder står klar til at besvare alle dine spørgsmål og guide dig igennem de forskellige uddannelses- og karrieremuligheder, så du bliver klogere på dit studievalg.
  2. Mød underviserne:
    Få en snak med vores erfarne undervisere. Det er en fantastisk mulighed for at få en fornemmelse af de praksisnære læringsmetoder på EASV.
  3. Campus Tour:
    Tag en rundtur på vores moderne campus, der er helt nyistandsat.
  4. Netværk med studerende:
    Mød nuværende studerende, der bl.a. kan fortælle om det sociale liv på studiet og i studiebyen Sønderborg.
  5. Overraskelser
    Deltag bl.a. i konkurrencen om en lækker gavekurv, som passer perfekt til studielivet

 

 

Lancering af Syddansk Erhvervsakademi (Foto: Christer Holte).

Mød studievejledningen på Campus Sønderborg